EN HJÆLPENDE HÅND TIL IMMUNFORSVARET
STipe Therapeutics udsprang af Aarhus Universitet i 2018 og beskæftiger i dag 16 personer. Her er seks dyk ned i STipe Therapeutics’ verden sammen med CEO Claus Elsborg Olesen
ELEVATORTALEN: VI HJÆLPER KROPPENS NATURLIGE IMMUNFORSVAR
Alle kender til kræft. Og selvom der er udviklet mange behandlingsformer, er kræft fortsat dødelig. Nogle af de store udfordringer i kræftbekæmpelse er stor diversitet inden for kræfttyperne, og hvorledes kræfttyperne responderer på de behandlingsformer, der er til rådighed. Vigtigheden i at udvikle ny kræftmedicin ses klart ud fra tallene – cirka halvdelen af alle kliniske afprøvninger af nye behandlingsformer på verdensplan fokuserer på kræft.
Det nyeste skud på stammen af kræftbehandling kaldes immunterapi. Dette dækker over flere forskellige typer af medicin, hvor man ønsker at hjælpe kroppens immunforsvar med at bekæmpe kræften. Faktum er, at kræftceller ofte gemmer sig for immunforsvaret. Vores teknologi kan være med til at gøre immunforsvaret mere sensitivt, så det opdager kræften tidligere og kæmper imod kræften. Teknologien dirigerer en bestemt del af det naturlige immunforsvar i kroppen, hvorved vi har opdaget, at vi kan begrænse systemiske bivirkninger og kun opnå effekt af behandlingen i de områder at kroppen, der er angrebet af kræft.
Det svarer lidt til at komme en patron i en pistol og spænde hanen. Der skal stadig trykkes på aftrækkeren for at skyde. I sunde og raske mennesker sker der ikke noget, hvis de modtager behandlingen, men er der kræft, så går immunsystemet til kamp.
IDEEN: PROTEIN AKTIVERER SIGNALVEJEN
Immunterapi er hot. Nærmest hver uge udgives der nye videnskabelige artikler inden for området, og brugen af immunterapi til behandling af nye kræftformer er stigende. Selv Nobelprisen i medicin gik i 2018 til to af de forskere, som lagde grundstenene for brugen af immunterapi. På Aarhus Universitet er der blevet gearet op for forskningen inden for området de senere år, hvor lektor og forsker Martin Roelsgaard Jakobsen har stået i spidsen for noget af arbejdet.
Kræftceller skjuler sig som nævnt for immunsystemet ved at hæmme for mange af de signaler, immuncellerne bruger til at bekæmpe fremmede celler. Derved bliver kræften ikke opdaget, og kroppen går ikke til modangreb.
Forskningen har vist, at en af de signalveje i vores celler, der påvirker om immunceller danner en mængde af immunologiske forsvarsstoffer til at bekæmpe kræftceller, styres af et protein kaldet STING. Netop STING-signalvejen er i fokus hos Martins forskningsgruppe, hvis arbejde blandt andet har vist, at et helt andet protein i cellerne, kaldet IFI16, faktisk er med til at regulere, hvor aktivt STING-signalvejen er. Med andre ord. IFI16 fungerer lidt som en turbo for STING-motoren i immunceller.
Så ideen var nærliggende. Kan vi kunstigt afspejle funktionen af IFI16? Kan vi aktivere STING-signalvejen og få kroppens immunsystem til at modarbejde kræftceller bedre og stærkere? Det vil være positivt i sig selv. Og håbet er, at det også vil øge effekten af andre kræftbehandlingsformer.
SPINOUT: KAN GØRE EN FORSKEL
Kræft er en kompliceret sygdom. Men det motiverer os, at vi kan bidrage til at redde menneskeliv ved at løse nogle af de udfordringer, kræftbehandlingen oplever i dag. Grundlæggende skal man jo enten være ”first in class” eller ”best in class”. Vi vil helst lave noget, andre ikke kan – men hvorfor har andre ikke gjort det? Er det overhovedet muligt?
Da Martin og jeg startede STipe Therapeutics, snakkede vi blandt andet med en lang række pharmaselskaber, som bekræftede, at der var udfordringer på det her område med immunforsvaret. Det prøver vi så på at løse.
Ved at lave et spinout sikrer vi både, at vi kan arbejde kommercielt videre med at udvikle vores stof i virksomheden, og at Martin kan bevare tilknytningen til forskningen ved at dele sin tid mellem Aarhus Universitet og STipe Therapeutics.
I forhold til en akademisk forskergruppe har vi i STipe Therapeutics et mere kommercielt sigte. Et sigte på at omsætte grundforskningen til faktiske løsninger. STipe har samlet et solidt internationalt team af forskere og drug development eksperter fra eksempelvis England, Sverige, Tyskland og USA. Det er afgørende at samle de nødvendige kompetencer, da vi konkurrerer globalt om at udvikle immunterapi.
KAPITAL: EN HELT AFGØRENDE FAKTOR
Startkapital er helt afgørende. Biotech udvikling koster meget, og mulighederne for succes er uendeligt små. Det er bare et vilkår.
Vi fik startkapital i form af først et PreSeed Grant fra Novo Nordisk Fonden og siden et konvertibelt lån på 10 millioner kroner fra BioInnovation Institute (BII), der er et initiativ under Novo Nordisk Fonden. De 10 millioner kroner sikrede en ”Proof Of Concept”- datapakke, som lagde fundamentet for, at vi efterfølgende fik en Serie A-investering på 20 millioner Euro. Investeringen blev givet af et syndikat bestående af Arix Bioscience Holdings Limited, Novo Holdings A/S, Wellington Partners Life Science Venture Capital Management og Sunstone LSV General Partner IV.
Lige nu er vi 16 ansatte – forskere, laboranter, en kemiker, administration og ledelse – i STipe Therapeutics. Vi laver cellestudier, kemi og nogle dyreforsøg internt, men har også mange forsknings- og udviklingsaktiviteter i udlandet. Målet er at få en lægemiddelkandidat klar til de næste faser med kliniske forsøg (test på mennesker), hvor der er behov for kapital i størrelsesordenen 40-60 millioner dollars.
Så ja, kapital er helt afgørende. Ikke kun i starten.
BESTYRELSEN: ET INTERNATIONALT ASPEKT
Vi har en international profil. Vi er en international virksomhed, men det er ikke nok at sige, at man er international, man skal også handle derefter, og derfor ville vi gerne have en international bestyrelse.
Vores fire investorer har hvert et medlem i bestyrelsen, og flere af disse er i forvejen meget involveret i virksomheder inden for immunologi og kræftbehandling. Samtidig har investorerne selvfølgelig et investeringsmæssigt syn på virksomheden.
Derfor har vi også et uafhængigt bestyrelsesmedlem, som bidrager med noget både fagligt og internationalt. Her er vi heldige at have Dr. Natalie Sacks med, der er Chief Medical Officer ved amerikanske Harpoon Therapeutics og har erfaring med lige præcis STING-signaleringsvejen.
Vi har fået en god bredde i bestyrelsen, og det er vigtigt. Vi har – som alle andre – også brug for at blive udfordret og inspireret, og det bliver vi af vores bestyrelse.
NEXT STEP: FREMTIDEN ER ÅBEN
Der er flere veje til succes. Vi arbejder ud fra ønsket om at udvikle et nyt medicinsk lægemiddel og sælge det til et pharmaselskab, der har kræfterne i både produktionen og kommercialiseringsapparatet til at få produktet godkendt af myndighederne.
Men et endeligt lægemiddel ligger en del år ude i fremtiden, selv i de optimistiske scenarier, så vi er samtidig åbne over for andre muligheder. Vi er opportunistiske, som vi siger, og hvis det rigtige tilbud kommer fra eksempelvis et pharmaselskab, der ønsker at købe os, så vil vi da se på det. Det vigtigste er at sikre, at vores idé kan komme kræftramte til gavn.
