STUDERENDE OG IVÆRKSÆTTERE ELLER IVÆRKSÆTTERE OG STUDERENDE?
Med The Kitchen har studerende på Aarhus Universitet mulighed for at starte og dyrke deres egen virksomhed ved siden af studierne. Her er kontorfaciliteter, mødefaciliteter, adgang til rådgivning og et netværk med mere end 150 andre iværksættere, der er i gang med at udvikle deres idé. To af virksomhederne i The Kitchen er Manigrip og Textile Change.
Vi har været en del af universitets iværksætterfællesskab siden 2017, og i begyndelsen var der lidt en tendens til, at folk gerne ville passe på deres egen idé og var bange for at dele noget med andre. Det er helt anderledes nu, fortæller Thomas Solgaard.
– Jeg gad eddermame ikke stjæle vores egen ide. Damn det er hårdt, griner Ditte Højland tilbage.
Thomas er medstifter af Manigrip, der har udviklet et hjælpemiddel, som helt bogstaveligt kan give gigtramte bedre greb om tingene, mens Ditte er medstifter af Textile Change, der har udviklet en metode til at genanvende blandingstekstiler ved for eksempel at kunne adskille bomuld og polyester.
Til dagligt sidder de på hvert deres kontor i The Kitchen, Aarhus Universitets største iværksætterfællesskab. Men lige nu er de – og Thomas’ medstifter, Henrikke Kylén Pedersen, samt en af Dittes medstiftere, Emma Hostrup – samlet på anden sal; I et open work space, hvor de gule fliser på gulvet og væggenes hvide klinker taler deres tydelige sprog om stedets fortid som køkken på Aarhus Kommunehospital.
STUDIEPROJEKTER FØDTE IDEERNE
De fire iværksættere taler også deres eget tydelige sprog. Om The Kitchen. Om at være egen chef. Om økonomi. Og naturligvis om den gode idé og lysten til at løse et problem for andre.
Vores idé opstod som en case i et fag, hvor vi skulle lave et design til en patientgruppe. Vi stillede os selv spørgsmålet: ”Hvad er den mest udbredte kroniske lidelse?”, og svaret var: ”Gigt”. Så vi tog fat i Gigtforeningen, snakkede med gigtramte og nåede frem til, at hænderne var den største udfordring. Det at gribe om noget og bruge det – og gerne med noget, der var æstetisk at se på, forklarer Henrikke fra Manigrip, mens Emma og Textile Change har en næsten enslydende historie:
– På 5. semester er der mulighed for et halvt års iværksætterpraktik ved Startup Factory på Navitas, hvor man arbejder på sin egen idé. Den mulighed greb Simon (den tredje og sidste medstifter af Textile Change), Ditte og jeg, og vi kom måske til at tyvstarte lidt i forhold til at udvikle ideen. Vi vidste, at vi ville arbejde med genanvendelse. Vi vidste, at der er et stort problem med at genanvende blandingstekstiler. Og så gik vi i gang med at løse det problem.
Både Manigrip og Textile Change endte med at finde en løsning påproblemerne – henholdsvis et produkt til de gigtramte og en metode til at adskille blandingstekstiler. Men de fandt også løsninger, der åbnede op for nye veje, muligheder og udfordringer.
– Da vi var færdige med vores projekt, var det med på en lille Expo med projekter, hvor der var mange interesserede, og efter eksamen blev vi kontaktet af først censor og derefter vejleder, som sagde: ”Gå videre”. Ingen af os havde tænkt over muligheden for at gøre det til en virksomhed inden da. Overhovedet ikke, konstaterer Henrikke.
SVARENE ER TÆT PÅ
Cirka halvvejs i studierne stod de to hold altså ved en skillevej, hvor de skulle forsøge at køre begge veje på samme tid. Dels skulle studierne passes, dels skulle ideen og virksomheden udvikles.
– Det var svært at komme tilbage efter et halvt års iværksætterpraktik, men på den anden side så giver det et andet lys på studierne. Alt bliver pludselig omsat til, hvad det betyder for ens virksomhed, siger Ditte.
– Man siger, at der er tre niveauer i The Kitchen. Du kan være studerende og iværksætter ved siden af. Du kan være iværksætter og studerende ved siden af. Og så kan du bare være iværksætter. Jeg har bestemt kunnet mærke skiftene, supplerer Thomas, der sammen med Manigrip flyttede fra universitets tidligere iværksættermiljø til det nyetablerede The Kitchen i begyndelsen af 2020.
I The Kitchen har både Manigrip og Textile Change nydt godt af såvel de ansatte, der er klar til at hjælpe med alle de forskellige spørgsmål, en iværksætter kan have, og de andre iværksættere. Med Dittes ord:
– Man skal ikke række fingeren ret langt op, før der er nogen, der er klar til at hjælpe, og da vi første gang skulle sende en ansøgning til en fond, fik vi eksempelvis også lov til at låne en anden virksomheds ansøgning, så vi kunne se, hvordan de gjorde. Nu er det så andre, der kommer og låner af os.
FLEKSIBILITET I STUDIET
Men det er ikke kun The Kitchen, der har været en hjælp til Textile Changes og Manigrips balancegang. Også fra andre sider er der kommet en hjælpende hånd.
Thomas og Henrikke blev således nogle af de første studerende på Humaniora, der fik lov til at komme i praktik i egen virksomhed, og da de sidste år var nået til specialet på kandidatdelen, forsøgte de også at gøre det så iværksættervenligt som muligt.
– Jeg prøvede på at gøre specialet færdigt så hurtigt som muligt, mens Henrikke prøvede på at strække det mest muligt. På den måde fik vi på skift tid til at koncentrere os om Manigrip, forklarer Thomas.
Hos Textile Change har to af stifterne, Ditte og Simon, besluttet sig for at arbejde fuld tid, når de er færdige med bachelordelen. Emma tager derimod overbygningen til civilingeniør:
– Men jeg har fået mulighed for at strække den til tre år i stedet for to, så der stadig er tid til virksomheden, bemærker hun.
KLAR TIL AT REVOLUTIONERE
The Kitchen er åben for alle. Her er der plads til at sætte sig med en computer eller nyde en kop kaffe i cafeen i stueetagen. Lige nu trænger en stille samtale – kortvarigt afbrudt af et grædende barn – op ad trappen til anden sal, og det er fristende at lave en sammenligning mellem kaffen, der bobler på kanderne, og den iværksættertrang, der bobler hos de fire iværksættere.
Alle fire har blikket rettet mod horisonten.
Hos Textile Change har de netop fået den funding på plads, der giver ro i maven frem til midten af 2022; Den funding, der gør det muligt for Ditte og Simon at arbejde fuld tid med at bygge et testanlæg. Manigrip venter stadig på svar på nogle ansøgninger, før der er helt ro i maven – men der er smil, både på læben og i øjnene hos Henrikke og Thomas.
Hvor er I henne i 2022, lyder det næstsidste spørgsmål.
– Der er vi på vej til at erobre det tyske marked, svarer Henrikke
– Der er vi klar til at bygge et full scale-anlæg, der kan genanvende en tredjedel af Danmarks tekstil. Der er vi ved at revolutionere branchen, siger Ditte med overbevisning i stemmen.
Og hvad så, hvis det går galt. Tror I så, det bliver et nyt iværksætterprojekt, spørges der til sidst.
– Ja. For det er fedt at se ting ske, at have mulighed for reel indflydelse og at kunne lade sine egne værdier skinne igennem, lyder det uden betænkningstid fra Emma, inden Thomas følger op med et smil:
– Når du begynder at tjene dine egne penge som iværksætter, og du køber din første øl for penge, du selv har tjent … Man siger, at du aldrig har smagt en bedre øl.
