Flere forskere fra Arts skal skabe værdi i den private sektor

Et studie af ph.d.er og postdocs fra Arts viser, at de ikke ser sig selv som en del af en virksomhed eller fremtidig iværksætter. Det til trods for, at en del af dem er nysgerrige på alternative karriereveje og ikke anser de akademiske muligheder som udelukkende attraktive.

Ph.d.er og postdocs efterlyser bedre vejledning, undervisningsforløb og rollemodeller, der kan illustrere, hvordan deres akademiske kundskaber kan bruges i den kommercielle verden.

Forskere fra Arts opfatter overvejende begreber som entreprenørskab og impact som fremmede – og som et kommercielt modstykke til den frie forskning. Samtidig har de svært ved at se sig selv bidrage til og være en del af selvsamme kommercielle verden, fordi de er for specialiserede og ikke præsenteres for rollemodeller eller vejledning. Det er nogle af de antagelser, projektet Science for Society 2.0 synes at møde i arbejdet med at skabe bedre rammer for entreprenørskab på Arts.

Målet med nærværende studie er at belyse, hvorvidt disse hypoteser rent faktisk er korrekte. Sidstnævnte præsenteres nedenfor i artikelform.

Afslutningsvis reflekteres der over, hvorledes der fremadrettet kan skabes bedre rammer for italesættelsen af entreprenørskab og impact samt skabes motiverende undervisnings- og vejledningsformer, der formidler dette.

En jagt efter akademisk prestige og at gøre en forskel

I forsøget på at afdække, hvordan vi får flere forskere fra Arts til at træde ind på scenen i den private sektor, er det afgørende først at forstå, hvorfor de valgte den akademiske karrierevej indledningsvist. Her går
seks forskellige svar igen på tværs af de 28 respondenter.

• Blev opfordret til det af vejleder på studiet.
• De internationale ph.d.-studerendes motivation bygger på et ønske om at blive i Danmark.
• Interessebåret grund: de elsker deres felt, nyder at forske og brænder for det.
• Bevidst strategisk karrierevalg.
• Et ønske om at ”gøre en forskel” med sin forskning og bidrage til at gøre samfundet bedre.
• Prestige og anerkendelse i at have en ph.d.: interviewpersonerne udtrykker, at det er de dygtigste fra studiet, der læser en ph.d.

En fremtidig akademisk karriere lokker, men anses for hård og usikker

I fokusgrupperne med ph.d.er og postdocs står det klart, at en akademisk karriere anses for at være en attraktivt mulighed. Men samtidig udtrykker deltagerne, at de – især efter år i det akademiske miljø – har fået et mere nuanceret syn på, hvad det kræver. Som en af respondenterne blandt ph.d.erne udtrykker det:

”Da jeg startede på min ph.d. og de første to år, tænkte jeg meget på forskning og akademia. Men som jeg kom mere ind i det, så finder jeg ud af, hvad det er for en tilværelse, folk har i akademia. Herefter begyndte jeg at åbne mere og mere op og holde øje på, hvad det er, jeg vil arbejde med.”

Dertil kommer udlandsophold og de usikre kortere ansættelser ikke nødvendigvis ses foreneligt med ønsker om et stabilt familieliv. En af respondenterne fra postdoc-fokusgruppen udtrykker det således:

“The second reason [that there is not a chance that I’m staying in Academia] is, that I am 31, and I need to start a family if I don’t want to be super old when I have kids. That means that two years abroad doesn’t really fit, but that is the requirement in our department.”

Ingen vejledning omkring job i den private sektor

Når en ph.d. imidlertid ønsker at afsøge, hvilke andre muligheder der er uden for den akademiske karrierestige, mødes de af et system, der ikke kan honorere det. Ph.d.-vejlederne på universitetet har ganske enkelt ikke nogen erfaring med at arbejde i den private sektor.

Som følge deraf vejleder de ikke i det. En af respondenderne udtrykker det således:

“…and if the ones that educate us have never been out side, they are teaching us to stay. We are not exposed for other career choices or networks outside of Academia. We are not taught to focus in that direction all the tenured people in comparative literature have no idea about what is going on outside Academia.”

Ph.d.-vejlederne er selv opmærksomme på problemet. En af dem italesætter det således i deres fokusgruppe:

“I can have opinions or ideas or stuff but I have no experience with what you could do outside ofAcademia.”

For specialiserede til et job i ”den rigtige verden”

Et faktum, der yderligere problematiserer den manglende vejledning, er, at flere ph.d.er og postdocs udtrykker, at de tror, deres viden er for snæver og specialiseret til ”den virkelige verden.”

De føler ikke, at erhvervslivet vil se den vidensproduktion, de har lavet, som værdiskabende – men mere som nørdet. De har en forestilling om, at den ønskværdige medarbejder i det private skal have en mere generel viden og varetage ”en blækspruttefunktion/-rolle.” En af dem sætter følgende ord på det:

“I think the challenge for me is that I’m worried that I will end up being too academic for the industry, that I will have too specialized skills, that I’m not developing enough of the soft skills or transferable skills or analytical skills that the industry will probably hire me on.”

Impact og kommercialisering som ”den fri forsknings fjende”

I forhold til at skabe ”impact” med deres forskning – for eksempel via iværksætteri eller anden kommerciel aktivitet – så er det ikke en kobling, der ræsonnerer godt blandt ph.d.erne. Flere af dem udtrykker, at de ikke kan forene ordet ”impact” med deres akademiske virke.

“I can also find that when you say impact or value you instantly think about the outside world and not the academic world […] I think there’s something with the word that makes us think about society and the outside world and privatec ompanies, and not the university or academia.”

Impact ses således ikke som en varig positiv samfundsmæssig forandring men derimod som et begreb, der står i direkte modstykke til det at være en fri forsker. For ph.d.erne opfattes ”impact” som en management-term, der truer den humanistiske forskning og kun handler om økonomisk vækst.

Manglende rollemodeller og karriereforløb at spejle sig i

På trods af modviljen imod ”impact”, så efterlyser respondenterne eksempler på, hvilke typer af stillinger, de kan søge, hvilke virksomheder, der ansætter ph.d.er med deres baggrund – og rollemodeller i form af ph.d.er, der har skabt en virksomhed etc. Flere af deltagerne udtrykker, at de ikke kender nogen – eller har hørt om nogen – der arbejder i den private sektor. Derfor har de svært ved at forestille sig at gå den vej.

“[…] you’re stuck in the academic bubble, so it’s really hard to get experience outside the academic bubble, as to what you can do. That’s not facilitated in any kind of general way across the university, any snapshot you
might get is very supervisor specific.”

Flere ønsker sig at karrierevejledningen og forløb omkring innovation bliver en mere integreret del af ph.d.-uddannelsen – og gerne fra begyndelsen. For selv dem, der selv har opsøgt forløb om iværksætteri, beskriver, at det tager tid at lære ”forretningsverdenen” at kende. Se nedenfor:

“When I leave my department and go to the BSS or go to TTO, it’s a lot of pew pew pew and fancy cars and nice shirts, and I don’t feel like I belong there. This is like a completely different world for me, and I don’t feel like I belong, so it’s helped during the lean launchpad, but I still don’t feel like I belong. I feel like that is something I’ll pay other people to do for me, so maybe starting earlier would’ve helped me, because now I feel like, I now understand the words that you (Science for Society advisor) use.”

Konkurrencepræget miljø forhindrer vidensdeling

Selv internt blandt ph.d.erne er sparringen og vidensdelingen omkring karriereveje også sparsom. Dette skyldes i særdeleshed, at de delvist ser hinanden som konkurrenter til de samme stillinger og legater.

”Det jeg synes, der ser ud til at være hårdt for forskere er, at man er sin egen lille forretning. Man er meget opdelt. Der kan altid kun stå et navn på en ansøgning, og du er altid i konkurrence med dine nærmeste kollegaer, og kravet om at søge mere og mere ekstern funding bliver større. Man skal […] hele tiden være minded på, at skulle pleje sit eget CV og sit eget brand og specialisere sig hele tiden.”

Vigtigste take-aways i forhold til den fremadrettede indsats på Arts

• Vær bevidst om forskere på Arts holdning til udtrykket impact.
• Vær bevidst om, at forskere på Arts ikke ser entreprenørskab som en oplagt karrierevej.
• Vær bevidst om, at forskere på Arts ikke identificerer sig med de begreber, der bliver brugt i den entreprenørielle verden.
• Vær bevidst om at hjælpe dem med at skabe værdi med deres viden eller kompetencer udover at forske.

Læs mere om impact studiet og se anbefalinger til konkrete aktiviteter her